Helbredet + artikler

TaiChiReachNår vi begynder livet, er vi naturligt smidige, og som børn er vi ranke og velafbalancerede. Efterhånden som vi bliver ældre, begynder spændinger imidlertid at påvirke kroppen: Ledene bliver stive, rygsøjlen mister sin bevægelighed, og cirkulationen af blod og andre vitale væsker bliver hindret af muskelspændinger. Tai Chi arbejder imod denne udvikling og kan være udbytterig for vores helbred. Tai Chi kan på denne måde være en glimrende præventiv medicin.

Helbredet

At den daglige Tai Chi træning er godt for os, vil enhver, som har dyrket Tai Chi i en periode, være klar over, hvor godt det føles. Men hvordan hænger det sammen? Hvordan kan enkle øvelser, som består af en række bevægelser i slow-motion, bidrage så fundamentalt til vores helbred og velbefindende?

OpenFrontSe på Tai Chi bevægelserne i sig selv: Du arbejder langsomt og roligt med rygsøjlen i en rank position, samtidig med at du ligesom opmuntrer nakken til at indtage en korrekt stilling, som formindsker spændingerne. Gradvist, med en bøjning i knæene og din vægt skiftende frem og tilbage, arbejder dine benmuskler med til at bringe blod op til hjertet. Armene og skuldrene er i konstant bevægelse, åbner og lukker sig i yndefulde, cirkulære bevægelser og er derved med til at stimulere lymfesystemet og forbedre lungekapaciteten. Du fastholder den centrale ligevægt omkring Tan Tien – punktet lige under navlen, hvor så meget af din naturlige energi er samlet. Den koncentration og mentale fokus, som dette bibringer, er med til at fremme klarhed og stabilitet. Dit åndedræt bliver afslappet og konstant, dit stofskifte forøges, og din fordøjelse bliver forbedret.

Med den ranke holdning er der plads til, at de indre organer kan “trække vejret” og derved fungere ordentligt. Ilten og de vitale væsker kan cirkulere frit, og sindet bliver klarere.

Når tingene går galt?

OpenSideFølelsesmæssigt pres, livsstil, dårlig ernæring og en dårlig kontakt til de naturlige omgivelser påvirker gennemstrømningen af energien i kroppen. Desuden kan den naturlige harmoni imellem de indre organer bringes ud af balance. Spændinger, dårlig holdning eller gentagne, ubekvemme bevægelser, som påvirker meridianerne, kan i sidste ende blive overført til organerne selv.

F.eks. udvikler de, som i længere tid ad gangen arbejder sammenbøjet over et bord eller tastatur, en stagnation eller et underskud af energi i brystregionen, hvilket svækker lungerne og gør dem modtagelige for de almindelige luftvejssygdomme, som f.eks. forkølelse eller influenza. De, som står op i lange perioder, kan lide af hofte eller rygsmerter, igen pga. en langtidsophobning af energi i disse områder, såvel som i selve nyrerne. Den vedvarende belastning ved vores daglige arbejdsrutiner kan stille store krav til helbredet. En korrekt kropsholdning er derfor essentiel for en regelmæssig gennemstrømning af energien. Tai Chi kan lære os at økonomisere vore kræfter og bruge os selv ergonomisk mere korrekt.

Hvorfor

Tai Chi er godt for almentilstanden, glæden og for helbredet. De langsomme bevægelser gør, at man langsomt oparbejder en god fysik og opnår det vigtige i at få hovedet og kroppen til at arbejde sammen.

Tai Chi giver ro og plads til at mærke den indre tilstand og giver plads til at opleve tilfredshed og glæde i bevægelserne. Den langsomme form, som Tai Chi er mest kendt for, opløser uhensigtsmæssige spændinger samt skaber harmoni mellem krop og sind.

Hvis du træner Tai Chi regelmæssigt, vil det uden tvivl påvirke dit helbred i en positiv retning. På det fysiske plan styrker Tai Chi dine knogler og muskler. Du bliver mere smidig, bedre til at koordinere dine bevægelser, oplever en bedre balance samt en generel følelse af veltilpashed. På det mentale plan vil du føle mere ro, en større afspændthed og en øget evne til at fokusere. Immunforsvaret styrkes, nervesystemet bringes i en tilstand af balance, blodtrykket normaliseres -kort sagt, kroppen bringes i en tilstand af ligevægt. Tai Chi forøger ikke nødvendigvis længden af dit liv, men livskvaliteten og dit almene velbefindende vil ud en tvivl blive forbedret.

HorseSide

Tai Chi Chuan styrker således:

  • Livsenergi
  • Indre styrke
  • Koncentrationsevne
  • Kropsbeherskelse
  • Koordination
  • Balance
  • Holdning

HorseFront

Regelmæssig træning af Tai Chi vil også hjælpe dig til at:

  • Lade ro falde over dine tanker og stabilisere dit sind,
  • Frigøre din indre kreativitet,
  • Forøge din koncentrationsevne,
  • Hjælpe dig til at håndtere stress,
  • Hjælpe dig til at løse problemer og konflikter,
  • Opmuntre dig til at gøre dig fri af uønsket mental bagage,
  • Åbne dit sind for nye ideer og muligheder.

… Men

På trods af alle Tai Chi’s fordele er den desværre ikke et universalmiddel. Der findes altid andre faktorer, som du må tage i betragtning, hvis du vil give træningen en fair chance for at gavne dig. De fleste af disse ting vedrører livsstil og ting, som nemt kan kontrolleres.

Tai Chi sætter dig i forbindelse med din krops behov. Lyt til kroppen og optræd i forhold til det.

Tai Chi bevægelserne og deres gavn

Her kan du se en oversigt over de gavnlige virkninger, som man forbinder med nogle af de enkelte bevægelser i Tai Chi formen. En del af disse bevægelser kan øve en bestemt indflydelse på bestemte dele af kroppen eller kan påvirke nogle af kroppens systemer på en gavnlig måde.


    1. Bevægelserne i f.eks. Grib påfuglens hale
      påfuglen
      og Bær tigeren og vend tilbage til bjerget virker styrkende for energien i lungerne.
      tigeren

    1. Afspændte drejninger i håndledene af den slags, som findes i Tilbage og forsegle, har positive virkninger på tilstanden i disse led og i de adskillige nerver og blodkar, som passerer igennem dem.
      forsegle

    1. Enkelt pisk
      Enkelt pisk
      og den hugsiddende udgave af denne bevægelse, Slangen kryber ned,
      Slangen
      gavner leveren og galdeblæren ved at løsne enhver stagnation af energi eller blod, der måtte indfinde sig i disse organer.

    1. Arbejdet med vægtfordelingen, som konstant skifter fra ben til ben, er fantastisk gavnlig ved, at det giver en vægtbærende øvelse for benene og kan derved udsætte sygdomme som f eks. knogleskørhed hos ældre. Den Gyldne Fasan er et indlysende eksempel.
      Fasan

    1. Den hvide tranen spreder sine vinger siges at gavne rygsøjlen og det centrale nervesystem ved den blide udstrækning og drejning, den forårsager i rygsøjlen. tranen

    1. Alle hælstillingerne og hælsparkene er med til at stimulere kredsløbet, specielt tilbagestrømningen af veneblod fra de yderste dele af kroppen. Spark

    1. De blide, drejende bevægelser i Skyhænder indvirker på fordøjelsessystemet og på maven, ved at bringe mavens energier i ro og balance.

Skyhænder


    1. De gradvist vridende og drejende bevægelser i De fire hjørner hjælper til at opløse stagnation i hofterne, samt i urinvejs- og forplantningssystemerne.

De fire hjørner


    1. Afvis Aben og andre vidtstrækkende bevægelser af skulderen er gavnlige for cirkulationen af lymfevæske, hvilket er essentielt for bearbejdningen af toksiner i kroppen.

Afvis Aben


Det skal dog siges, at det er temmelig vanskeligt at fremvise videnskabelige beviser for disse sammenhænge. Det vil være særdeles vanskeligt at opstille et videnskabeligt eksperiment, som kan påvise, at f.eks, Tranen spreder sine vinger har en gavnligt effekt for centralnervesystemet, da så mange variable er involveret. Tai Chi’s største styrke ligger i dens generelle indvirkning på kroppen, Hvis du allerede er syg, er det altid bedst at søge professionelle råd og rigtig lægehjælp end at forsøge at komme ud af problemet ved Tai Chi’s hjælp.

Artikler

Helbredet

Reklamer