Oprindelse

Oprindelse – Hvor kommer Tai Chi fra?

forside3dDet er svært at tidsfæste Tai Chis oprindelse præcist. De grundlæggende principper er flere tusinde år gamle. Den variation, vi ser i dag, med langsomme, flydende bevægelser -sat sammen til det, man kalder en “Form”, er kun omkring 100 år gammel. For det bestod grundtræningen i Tai Chi af statiske stillinger, som blev holdt fra 30 sekunder op til adskillige minutter. Herudover trænede man bevægelser med skridt i alle retninger samt sparingsøvelser med en partner. Forskellige former for træning med våben, som for eksempel sværd, sabel, stok og stav var ligeledes en del af træningen.

Chen-stil

chenwangtingTai Chi Chuan’s historie bygger på mange mytedannelser, men den første, man med sikkerhed ved udøvede Tai Chi Chuan, var Chen Wang Ting fra Henan provinsen. I 1670’erne udviklede han adskillige Tai Chi bevægelser. Han sammenføjede rutiner fra de gamle filosofiske teknikker om den bevidste udøvelse af indre styrke og dybe åndedrætesøvelser med de ældgamle kampteknikker, sammen med brugen af rendyrket bevidsthed. Ved at kombinere disse teknikker, blev Tai Chi et fuldendt system bestående af øvelser, hvor udøverens koncentration, åndedræt og bevægelser var tæt sammenknyttet, hvorved grundstenen til et ideal fremtidigt bevægelsessystem perfekt for alle former for helse var lagt.

Alle de nyere stilarter, som Yang stil, Wu stil, Hao stil, Sun stil, er alle udviklede ud fra denne Chen stil.

Yang-stil

Yang Stilen er en af de populæreste former for Tai Chi og det er den stil, som foreningen beskæftiger sig med. Yang Lu Chan (1799-1872) var den første uden for Chenfamilien der fik lov til at lære Tai Chi. Senere udviklede Yang sin helt egen Stil, som han underviste til mange mennesker, der i blandt medlemmer af Det Kejserlige Hof. Yang familien underviste mere åbent.

Den Tai Chi vi lærer af Mester Kai-Ying Tung i dag, er Yang stil, som hans bedstefar, Tung Ying-Chieh lærte af Yang Cheng Fu, Yang Lu-Chan’s sønnesøn. Det er i dag den mest udbredte Tai Chi stil. Da Yang Cheng Fu havde mange elever, findes der mange varianter af Yang stilen.

Stilen er karakteriseret ved simple og nemme bevægelser. Bevægelserne kan praktiseres store, medium eller små. Bevægelser er bløde, yndefulde, yderst effektiv med helse for øje og lettere at lære. Egner sig for alle aldersgrupper uanset fysiske kondition.

Tai Chi er ikke en statisk størrelse, men er op igennem historien udviklet og forbedret af dygtige Mestre, som har bidraget med deres forståelse og udvikling af Tai Chi. De ydre bevægelser og træningsmetoder kan variere, men de grundlæggende principper – det, der gør det til Tai Chi -kan der ikke afviges fra.

Indenfor Tai Chi findes fem hovedstilarter. Du kan læse mere om de forskellige stilarter i artikeln De fem hovedstile i Tai Chi af Dr. Paul Lam MD.

Tai Chi i Danmark

DSCN1855

Tai Chi er blevet undervist herhjemme siden begyndelsen af 70’erne. I dag er der op mod 200 instruktører og mere end 7.000 mennesker, der dyrker Tai Chi. Mange fritidsorganisationer tilbyder i dag undervisning i Tai Chi.

Læs mere om Tai Chi i Danmark i Tai Chi Nyt nr.4

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s