Energi-Qi

ENERGI – QI

Livsenergi “Qi” er den energi, der ligger til grund for , hvordan vi har det – fysisk såvel som psykisk. Når vi f.eks. siger: “Jeg har ingen energi” eller “jeg er fuld af energi”, taler vi om energiens tilstand i kroppen. Hvordan vi føler, afhænger af vores energis tilstand og mængde.

‘Qi’ betyder energi, og energi har mange former. F.eks. Livskraft, livsenergi – der er en indre form i kroppen – eller en ydre form: Ilt, der via lungerne omsættes til den indre energi.

Når vi dyrker/træner Qi Gong opbygger vi så megen Qi – livskraft – som muligt. Det gør vi, ved at bevæger os langsomt og afslappet. Det giver lungerne mulighed for at udvide sig nedad i kroppen og masserer derved de indre organer. Åndedrættet bliver dybere og længere, og vi indånder en større mængde Qi/ilt. Mere ilt til kroppens celler giver et stærkere helbred.

Orientalsk forståelse og tilgang til kroppen.

I orientalsk medicin er diagnosticering og kurering af sygdomme opbygget omkring en teori, som i højere grad er funderet på energier end det bakterielle/virale grundlag, som anvendes i Vesten. Qi er grundlaget for alle fysiologiske processer, og en blokering eller en forstyrrelse af Qi’éns gennemstrømning vil frarøve de vitale organer deres naturlige kraftkilde og vil betragtes som det væsentligste i en sygdoms udvikling.

Qi’ens natur

Qi’en kommer fra vores føde og den luft, vi indånder, hvor begge ting må være af en god kvalitet, hvis vores Qi skal være stærkt. Qi er også den naturlige energi, som vi er født med – vores genetiske arv.

Med Tai Chi’s vægtning af åndedrættet og bevægelserne fra brystet og centeret af kroppen, hjælper den til at opbygge og fordele den vitale energi ved at styrke mavens, miltens og lungernes funktioner, som jo er de organer, som er ansvarlige for modtagelsen og bearbejdningen af den udefra kommende Qi fra føde og luft.

Kombinationen af luft, føde og arv betragtes som værende en særlig kraftfuld form for Qi, som dannes i brystet. Så snart denne kraftfulde blanding aktiveres, fungerer den på to bestemte måder, først før at nære, dernæst for at beskytte – og hver funktion er essentiel for bevarelsen af helbredet.

Den nærende Qi
Den Qi, som cirkulerer til kroppens organer, kaldes den nærende Qi. Den flyder ad besteme kanaler, som kaldes “meridianer” – energilinier. De fleste af disse meridianer flyder dybt ind til de vitale organer, fra hvilke de får deres navne – f.eks. har vi Miltmeridianen, Levermeridianen.

Organerne og deres meridianer forsyner hinanden med energi. I orientalsk medicin bliver denne gensidige afhængighed traditionelt fremstillet ved de fem elementer: Vand, Ild, Jern, Træ og Jord. Nyrerne er relateret til Vandelementet, Hjertet til Ild, Lungerne til Metal, Leveren til Træ og Milten til Jorden.

Vores følelser kan forstyrre vores indre balance. Vrede, sorg, chok eller frygt – alle disse følelser kan påvirke organerne og kan i værste fald føre til fysiske spændinger og sygdomme. F.eks. skader frygt Nyrerne, og dette påvirker ryggen, hvorimod tristhed påvirker Lungerne og derfor har en indflydelse på brystet.

Den typiske afspændte og afbalancerede holdning, som opnås gennem Tai Chi træningen, hjælper til at kanalisere de destruktive følelser på en sikker måde. Det typiske Tai Chi sind er muntert, åbent, optimistisk og filosofisk, og er ikke stemt for vrede, grådighed, konfrontation eller overdreven stolthed.

Den beskyttende Qi: kroppens skjold
Energien cirkulerer også tættere til kroppens overflade. Denne slags Qi er relateret til kroppens immunsystem, og kineserne ser det som et beskyttende skjold, der værner os imod sygdomme udefra.

Hvis vores beskyttende Qi er stærk, vil disse indtrængende faktorer blive bekæmpet med succes, hvis ikke, er det sandsynligt, at en mere kronisk sygdom vil udvikle sig. Tai Chi dyrker denne beskyttende Qi og styrker vores forsvarsskjold, og de, som dyrker det regelmæssigt, vil sjældent blive udsat for forkølelse eller influenza. Dette er et godt tegn, som indikerer, at immunsystemet er i en god tilstand, og at det arbejder på at holde kroppen i form og velfungerende på alle planer.

Tai Chi er en metode til at forøge dit energipotentiale! Den energi, der cirkulerer i dit energisystem. Tai Chi giver dig et redskab til at kontrollere dit energisystem. Det lærer dig at tage vare på dig selv. Tai Chi stimulerer og forøger flowet af energi i din krop, sådan at energien effektivt strømmer gennem hele dit energisystem og opløser og fjerner blokeringer.

I Kina er der gennem årtusinder skabt flere hundrede forskellige metoder til at udvikle og arbejde med energi. De går under fællesbetegnelsen Qi Gong. De har alle som grundlæggende hensigt at styrke både krop og bevidsthed. Alle øvelser, der udvikler evnen til at cirkulere energien i kroppen, er Qi Gong. Forskellen på Tai Chi og Qi Gong ligger i, at Qi Gongs primære formål er at styrke helbredet. I Tai Chi udvikler man samtidig evnen til at bruge energien til selvforsvar.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s